27-06-2019

Vi passer på dig på stranden

Kasper jet front min

Sikkerhed og guide til gode oplevelser

Livredderne sørger ikke kun for at give dig en sikker oplevelse ved havet. Livredderen tilbyder også at fungere som guide, der hjælper dig med viden og adgang til aktiviteter og gode oplevelser ved havet og i lokalområdet.

Sæson 2019

  • Fra 28. juni til 11. august alle dage klokken 10-18 på 24 strande på Nordkysten.
  • I august er der efter hovedsæsonen åbent i alle weekender lørdag-søndag kl. 10-18 på Hornbæk, Dronningmølle, Espergærde, Tisvildeleje, Liseleje og Hundested strande.
  • Livredderene måler hver dag badevejret på din favoritstrand - se kortet.

Sjove og spændende events på Nordkysten

  • Den 30. juni kl 9.00 på Vejby strand (ved Markvænget) er der Kai Walter-prisuddeling. Det er en ærespris, som går til en rigtig helt. Én som har reddet et menneske i havet ved Nordkysten i året, der gik (2018): En ung turist svømmede ud og reddede en livløs dame ind i sikkerhed. Kvinden var blevet taget af strømmen ved høfderne.
  • Zensvømning tirsdage kl. 18-19 i Hornbæk: Gratis tips og tricks (crawl med fokus på balance og vejrtrækning). Hele skoleferien.
  • Vandaerobic og vandgymnastik mandag og onsdag kl. 8-9 i Hundested fra 1. juli til 7. august (tilmelding ved livredderposten i Hundested).
  • Den 22. juli starter Ocean Rescue Camp på Hornbæk. Info og tilmelding her.
  • Den 30. juli kl. 8.30-9.30 Zensvømning i Hornbæk (Uge 31).
  • Den 31. juli kl. 18.30-19.30 Zensvømning i Hornbæk (Uge 31).
  • Den 31. juli kl. 22.30-00.00 Natsnorkling i Hornbæk (Uge 31).
  • Den 10. august er der stranddag for familievenner i Tisvildeleje.

Sommeren byder også på en håndfuld andre events, som løbende bliver annonceret her på siden og Facebook.