Brandmænd

I de Danske farvande findes to typer brandgopler, også kaldet brandmænd. Den røde og den blå. Den røde brandgople (Cyanea capillata), den mest almindelige, kan blive over 1 meter i diameter og kan få tentakler, giftige nældetråde, der er mere end 10 meter lange. Nældetrådene kan dække flere kvardratmeter havoverflade. I Danmark bliver den røde brandgople dog normalt kun op til 45 cm i diameter. Den blå brandgople (Cyanea lamarckii) er mindre, op til 15 cm i diameter i Danmark, men den brænder ligesom den røde. Forkomst af blå brandgopler er registreret i Nordsøen (Vesterhavet) ved den jyske vestkyst omkring Blåvands Huk og Sønderho på Fanø samt i Limfjorden mellem Kås Hoved og Venø.

Brandmændene lever det meste af året på åbent hav i omkring 10-20 m dybt vand af plankton og fiskeyngel. Højsæsonen for brandmænd ved strandene er fra maj til september i Danmark. I denne periode bevæger brandmændene sig op til højere vandlag, hvor der i sommerperioden er mere næring. Når der er kraftig fralandsvind, blæses det varme overfladevand væk fra land af vinden, hvorved køligere vand fra de lidt dybere vandlag, hvori brandmændene befinder sig, presses mod kysten. Brandmændene “brænder” (ætser) ved at giftblærer på tentaklerne bliver aktiveret ved kontakt med huden. Formålet med giften er at lamme byttedyr

Førstehjælp ved brandmandsstik

  • Skyld grundigt huden -- brug gerne havvand.
  • Skrab huden med et dankort eller en ispind. Hold dankortet vinkelret på huden.
  • Påfør eddike eller lokalbedøvende (xylokain kan købes på apoteket)
  • Hvis smerten fortsætter, tag da et koldt bad eller spis en is!