Alger

Algerne kan være farlige for både mennesker og dyr. Der har været eksempler på, at hunde er døde efter at have drukket af vand med blågrønne alger i. Helt så slemt er det ikke for mennesker. Her kan det forårsage kløe eller hudirritation og mavesmerter.

Hvornår algerne er væk kan man desværre kun spå om. De kan være væk i morgen, eller der kan gå 14 dage. Livredderne opdaterer hver dag løbende kortet her på siden, og hvis der er alger, vil vi skrive det. Du kan derfor med fordel tjekke kortet inden du tager mod din yndlingsstrand.

Hvornår kan man bade?

Hvis man vil bade, så anbefaler vi, at stille sig i vandet med vand til knæene, kan man her ikke se sine fødder, så fraråder vi badning.

Fakta om blågrønne alger:

  • Blågrønalger (Nodularia) er egentlig bakterier og vokser bedste ved temperature omkring 25-30 grader.
  • De lever typisk i de frie vandmasser i f.eks. Østersøen.
  • Danner giftstoffet nodularin, der kan give blødninger i lever og mavetarmkanalen.
  • Har man badet i vand med blågrønne alger anbefales det at tage et langt bad efterfølgende for at forhindre hudirritationen mest muligt.